AAU logo
Videndelingsseminar for digitalt understøttet undervisning

Videndelingsseminar for digitalt understøttet undervisning

Hvordan kan digitale ressourcer bidrage til at udvikle undervisning? Kom og hør dine kollegaers erfaringer og bliv inspireret til, hvordan du kan understøtte din undervisning digitalt.

Time

14.01.2020 kl. 12.00 - 15.00

Description

Anvendelse af digitale undervisningsmidler er ikke noget nyt. Mange undervisere og fagpersoner på Aalborg Universitet har opbygget gode erfaringer med digitale undervisningstilgange og anvender en bred vifte af digitale værktøjer. I samarbejde med undervisere har Center for Digitalt Understøttet Læring (CDUL) gennem det seneste år arbejdet for at opsamle og udbrede disse erfaringer på tværs af universitetets fakulteter og uddannelser til gavn for undervisere og studerende. Derfor inviterer CDUL alle interesserede undervisere på AAU til videndelingsseminar 14. januar, hvor du kan møde nogle af de undervisere og fagpersoner, som har udviklet deres undervisning gennem inddragelse af digitale metoder. Du vil desuden kunne møde CDUL’s digitale læringskonsulenter, som kan hjælpe dig, hvis du er blevet inspireret og ønsker at give dig i kast med at udvikle din undervisning digitalt.

På seminaret kan du møde følgende oplægsholdere:

  • Prodekan for uddannelse på TECH og professor ved Institut for Elektroniske Systemer, Jakob Stoustrup, der anvender undervisningstilgangen Flipped Classroom for at skabe synergi mellem kursus og projekt samt en dybere læring hos de studerende.
  • Postdoc ved Institut for Kultur og Læring, Elisabeth Lauridsen Lolle, hvis studerende anvender digital peerfeedback som en del af deres portefolio.
  • Lektor ved Institut for Kultur og Læring, Jes Lynning Harfeld, hvis studerende anvender værktøjet Padlet som analyseværktøj i undervisningen.
  • Fuldmægtig ved AAU Karriere, André Bjørn Nielsen, der anvender e-læringskurser til at forberede de studerende til det kommende jobmarked.
  • Lektor ved Institut for Materialer og produktion, Kjeld Nielsen, der anvender quiz-funktionen i Moodle til afvikling af eksamen.
  • Lektor ved Institut for Planlægning, Finn Kjær Christensen, der anvender egenproducerede videoer af typen ’pencasts’, som en del af de studerendes forberedelse før undervisningen.
  • Digitale læringskonsulenter ved CDUL, Line Vinterberg og Tom Gregersen, der profilerer universitetets høje faglighed og tiltrækker de dygtigste internationale studerende ved hjælp af MOOCS (massive online open courses).

Program:

12.00 – 12.10: Frokost samt velkomst v. sporansvarlig for PBL Digital, Jakob Stoustrup
12.10 – 12.20: Introduktion til dagen ved CDUL
12.25 – 12.45: 1. runde
12.50 – 13.10: 2. runde
13.15 – 13.35: 3. runde
13.40 – 14.00: 4. runde
14.00 – 15.00: Kaffe og kage samt mulighed for at netværke

Dagen vil være opbygget omkring fire runder á 20 minutters varighed, hvor du har mulighed for at vælge dig ind på fire ud af de ovenstående syv oplæg. Hver oplægsholder vil blive placeret ved hver deres bord, og når en runde er slut, bevæger du dig videre til det næste oplæg, du ønsker at høre. Slutteligt vil der være kaffe og kage, hvor du har mulighed for at netværke. Du vil desuden kunne møde den digitale læringskonsulent fra netop dit fakultet, hvis du selv ønsker at give dig i kast med at udvikle din undervisning digitalt.

Ved spørgsmål kontakt Mads Schrøder Haagensen, digital læringskonsulent ved Center for Digitalt Understøttet Læring på madssh@hum.aau.dk.

Vi glæder os til at se dig!

Tilmelding

https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=FURYYNGNS5CP

Host

Center for Digitalt Understøttet Læring

Address

Kroghstræde 3, lokale 128

Registration Deadline

03.01.2020 kl. 23.59